Hvad gør jeg hvis min bagage er forsinket?

Vedr. beskadiget eller forsinket bagage 

DAT beklager omstændighederne med din bagage samt den ulejlighed, du har haft i den forbindelse. Det første du skal gøre, er at informere vores samarbejdspartnere i lufthavnen senest 7 dage fra ankomst. De vil hjælpe dig med at udfylde en bagagerapport. En bagagerapport, en såkaldt Property Irregularity Report (PIR) eller Damage Report (DAM), kan udelukkende laves i lufthavnen. I forbindelse med bagageforsinkelse, kan udkørsel af bagage kun ske med en interline-aftale billet 

Bagageforsinkelse 

Er din kuffert forsinket, vil din ankomstlufthavn varetage eftersøgningen. Hvis din bagage mod forventning ikke er lokaliseret inden 21 dage, anser vi den for bortkommet, og du kan kontakte kundeservice@dat.dk. 

Hvis din bagage er forsinket mere end 8 timer på udrejsen, og du har brug for at købe små fornødenheder som toiletsager, undertøj og andre essentielle ting, som var i din bagage, vil vi refundere disse omkostninger indenfor en rimelig grænse. DAT anser DKK 300 per person for at være et rimeligt beløb. Forsinket bagage på hjemrejsen udløser ikke kompensation. 

Ødelagt bagage 

Ved fremvisning af oprindelig købskvittering, foretager DAT værdiforringelse på 30 % af oprindelig købspris for det første år og 10 % de efterfølgende år. Såfremt oprindelig købskvittering ikke kan fremvises, erstattes dog maksimalt med DKK 500. Hvis indholdet af din bagage er tabt/ beskadiget (uden at kufferten er beskadiget), anbefaler vi dig at kontakte dit rejseforsikringsselskab.

Forsikring 

For, i alle tilfælde, at sikre dig bedst mulig dækning, vil vi bede dig anmelde hændelsen til dit eget forsikringsselskab eller rejseforsikring. Dette fordi vi som luftfartsselskab er begrænset i dækning i henhold til international lovgivning. Husk at gemme alle originale kvitteringer samt din originale bagagerapport. Skulle du ikke være dækket af en forsikring bedes du venligst følge nedenstående fremgangsmåde: 

Udfyld venligst FORMULAR FOR BESKADIGET BAGAGE https://dat.dk/skadesrapport-beskadiget-bagage

Vi beklager endnu engang det skete og den ulejlighed, du har haft.

DAT kundeservice

+45 76 92 30 40

kundeservice@dat.dk