Skal jeg altid medbringe pas eller ID?

Alle passagerer skal legitimere sig med gyldig billedlegitimation ved check-in og ombordstigning. En reservation er personlig og kan ikke overdrages til andre. DAT forbeholder sig retten til at afvise passagerer, som ikke kan fremvise gyldig legitimation.

DAT og andre selskaber anser følgende som gyldig legitimation:

  • Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land, Grønland eller Færøerne
  • Pas udstedt af offentlig myndighed i hjemland
  • Forsvarets identitetskort (fra DK)
  • NATO pas
  • Politilegitimationskort (fra DK)
  • Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengen lande.

Rejser i Norden

Statsborgere fra de nordiske lande behøver ikke medbringe pas ved rejser inden for de nordiske lande (Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island).

Du skal dog altid medbringe billedlegitimation.

Rejser inden for Schengen-landene

Der foretages ikke paskontrol på rejser mellem Schengen-landene. Vi anbefaler dog alligevel at medbringe pas til legitimation.