Skip to content

Du må medbringe den mængde bagage, som fremgår af din flybillet
Der gælder andre regler, hvis du har købt din rejse hos et rejsebureau. Kontakt venligst rejsebureauet for spørgsmål vedr. bagageregler.

Håndbagage

På alle vores billetter er håndbagage inkluderet. Udover et stykke håndbagage som skal opfylde nedenstående krav, må du også medbringe en lille taske til dine personlige egendele, eller din computer.

Op til 8 kg
  • Du må medbringe op til 8 kg gratis håndbagage
  • Håndbagagen må maksimalt måle 55 x 35 x 25 cm
  • Børn under 2 år må medbringe 5 kg indchecket bagage

Indtjekket bagage

Er der inkluderet indtjekket bagage i din billet, må du medbringe ét stykke bagage, som må højst veje 23 kg og have en maksimal størrelse på 158 cm (længde + bredde + højde). Alt, der overskrider disse dimensioner (158 cm), skal bestilles som specialbagage.

Hvis din bagage vejer over 23 kg, vil der blive pålagt et ekstra gebyr på DKK 40 per ekstra kilo. Dette kan bestilles gennem Kundeservice eller betales i lufthavnen. Den højest tilladte vægt pr. enkelt stykke bagage er 32 kg. 

Rejser du med en baby eller et lille barn, er det gratis at have en barnevogn eller klapvogn med. Bemærk, at DAT kun dækker evt. skader, hvis vognen har været i en såkaldt ”airshell” under transporten

Se mere her airshells.com

Forsinket bagage

Skulle det ske, at din kuffert er forsinket, vil din ankomstlufthavn sørge for eftersøgningen. Det første du skal gøre, er at informere vores samarbejdspartnere i ankomstlufthavnen. Personalet i lufthavnen hjælper dig med at udfylde en manglende bagagerapport – en såkaldt Property Irregularity Report (PIR). Bagagerapporter kan udelukkende laves i ankomstlufthavnen 

 
Hvis din bagage er forsinket med mere end 8 timer på udrejsen, kan du få refunderet udgifterne til toiletartikler eller andre fornødenheder med op til DKK 300. Du bedes efterfølgende indsende dine kvitteringer til kundeservice@dat.dk. Er bagagen forsinket på hjemrejsen kan du desværre ikke få refunderet noget. Vi gør opmærksom på, at DAT ikke dækker letfordærvelige varer og at vigtige ting bør transporteres i din håndbagage. 

Ødelagt bagage

Hvis din indcheckede bagage er ødelagt under rejsen, skal du udfylde en såkaldt Damage Report (DPR) i den lufthavn du er ankommet til. Den skal laves senest 7 dage efter ankomst. Ved fremvisning af oprindelig købskvittering, foretager DAT værdiforringelse på 30% af oprindelig købspris for det første år og 10% de efterfølgende år. Hvis oprindelig købskvittering ikke kan fremvises, erstattes dog maksimalt 500 DKK. Udfyld venligst formular for beskadiget bagage, som du finder under ‘Bagageforsikring’. 

 

Bagageforsikring  

For yderligere dækning, anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring og anmelder hændelsen hertil.  

Som luftfartsselskab er vi begrænset i dækning i henhold til international lovgivning. Husk at gemme alle originale kvitteringer samt din originale bagagerapport. 

Udfyld venligst Formular for beskadiget bagage

Hvis formularen ikke er synlig, klik på dette link for at udfylde formularen for beskadiget bagage.

Må jeg medbringe batterier på flyrejsen?

Der gælder særlige regler for lufttransport af enheder med indbyggede lithium batterier og/eller transport af løse (ekstra) lithium batterier. Afhængig af batteriets konfiguration og watt-time (for genopladelige battier) eller lithium indholdet (for ikke-genopladelige batterier).

Litiumbatterier skal altid være i håndbagagen, og deres styrke må ikke overgå 160 Wh. Er batteriets styrke mellem 100-160 Wh, skal man kontakte DAT for tilladelse til at medbringe dem.

Litiumbatterier skal være afmonteret og beskyttet mod kortslutning. En passager må max medbringe 2 stk. litiumbatterier mellem 100-160 Wh. Litiumbatterier over 160 Wh må ikke medbringes ombord på et DAT fly, hverken som håndbagage eller indchecket bagage.

Watt-time (Wh) eller (Li indhold)KonfigurationKan det transporteres i kabine baggage?Kan det transporteres i indchecket baggage?
≤100 Wh (2g Li)Indbygget i en enhedJaNej
LøseJa (ingen begrænsning)Nej
> 100 til ≤ 160 WhIndbygget i en enhedJaNej
LøseJa (max 2)Nej
> 160 WhSkal sendes som fragt

For at konvertere Ampere-timer (Ah) til Watt-timer (Wh) ganges ”Ah” med ”volt”.

Batteri terminalerne skal beskyttes imod kortslutning ved at forsegle dem i deres originale indpakning, eller anbringe tape over terminalerne eller separate plastik poser for hvert batteri.

Løse batterier må ikke placeres i baggagen. Batterier i enheder som bærebare computere, kamera, mobiltelefoner, etc. skal slukkes og der skal sørges for at de ikke selv kan tænde i baggagen.

Eksempler på lithium batterier:

  • Små Lithium batterier og celler inkluderer: mobiltelefonbatterier, urbatterier, batterier til MP3 afspillere og de fleste originale batterier i bærbare computere. Maksimal batterikapacitet for disse batterier er 100 watt-timer (Wh).
  • Mellemstore Lithium batterier og celler inkluderer større batterier og celler. Eksempler på disse inkluderer: batterier med forlænget levetid til bærebare computere og batterier brugt professionelt i lyd og kamera udstyr. Et mellemstort batteri har en kapacitet mellem 100 og 160 watt-timer.
  • Store Lithium batterier og celler er primært anvendt i industrielle sammenhæng. Et stort genopladeligt batteri har over 160 watt-timer i kapacitet. Store batterier findes i nogle elektriske og hybrid biler samt i nogle mobilitetsenheder og/eller scootere.

Hvis din el-kørestol benytter litiumbatterier, må styrken ikke overgå 300 Wh ved et batteri eller 160 Wh per styk, hvis 2 stk. benyttes.

Det er ikke tilladt at medbringe hoverboards, segboards, balanceboards, elcykler mm. som indeholder litiumbatterier.

Note: andre batterier som for eksempel Ni-Cad (nikkel-cadmium) og alkaline, kan tages med som kabine baggage eller i indskrevet baggage så længe de er sikkert beskyttet mod kortslutning.

Kontakt din udbyder af elektronisk udstyr, hvis du er i tvivl om hvilke batterier dit udstyr indeholder.

Specialbagage

Skal du have golfudstyret, surfbrættet eller skiene med på turen? Så tilkøber du blot disse online når du bestiller din billet. Anden specialbagage skal bestilles gennem vores kundeservice når du har købt flybilletten. 

DAT betragter bl.a. følgende som specialbagage:

  • Barne- og klapvogn samt autostol (kan medbringes gratis uden bestilling)
  • Kørestol, permobil/scooter og rollator
  • Sportsudstyr såsom; cykler, surfbræt, windsurfing-sejl, dykkerudstyr, ski, golfudstyr og lign.
  • Våben. Ved transport af våben, skal endestykket separeres fra selve våbnet og pakkes seperat i bagagen. Der må højest medbringes 5 kg ammunition i original indpakning. Der skal ved check-in oplyses om dette. 

Al specialbagage sendes på standby-basis. Det betyder, at almindelig indtjekket bagage har første prioritet i lastrummet. Derfor kan det i sjældne tilfælde ske, at der ikke er plads til specialbagage.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at specialbagage er pakket på en sådan måde, at det ikke går i stykker. DAT gør derfor opmærksom på, at du selv er ansvarlig for skader på skrøbeligt udstyr, der sendes som indtjekket bagage.

Hvis du ønsker at rejse med specialbagage, skal du kontakte DATs kundeservice for registrering og betaling, når du har booket din billet.