Skip to content

Patientrejser

Vidste du, at du selv kan vælge, hvordan du vil rejse, når du er blevet henvist til undersøgelse eller behandling på et hospital ovre? Flyrejsen er nem og bekvem og kan tilpasses skulle der blive behov for ændringer.

Hvem kan få flyrejsen dækket?

Du kan få dækket din flyrejse, hvis:

  • Du er henvist til behandling på et hospital i Region Hovedstaden.
  • Rejsen er nødvendig i forbindelse med behandlingen.
  • Du bestiller billetten gennem Patientrejsekontoret, som du finder her: Kontakt Patientrejser.

OBS: Hvis du har valgt et andet hospital gennem frit sygehusvalg, og du kunne have fået undersøgelsen eller behandlingen på Bornholms Hospital eller hos en speciallæge på Bornholm, skal du som udgangspunkt selv betale for rejsen.

Patientrejse med fly

Har du behov for ledsager til rejsen, skal du aftale dette med egen/den henvisende læge, så udgiften til ledsageren også dækkes. Når du har fået en henvisning til et af Region Hovedstadens hospitaler, hjælper Patientrejser dig med at bestille flybilletter til turen. DAT transporterer dagligt patienter frem og tilbage mellem Bornholm og København, og er vant til at imødekomme særlige behov og udvise støtte. I Bornholms Lufthavn går du altid først ombord på flyet.

Transport til og fra lufthavnen

Du skal selv stå for transporten til og fra Bornholms Lufthavn, medmindre du er berettiget til siddende patienttransport. Region Hovedstaden betaler de udgifter, du har til bus/tog i København, dog skal du som udgangspunkt selv sørge for transporten til og fra hospitalet. Du bliver afregnet dine udgifter til offentlig transport svarende til rejsekortstakster.

Kontakt Patientrejser inden du rejser

Du skal altid kontakte Patientrejser, for at bestille eller ændre din rejse, DAT har desværre ikke mulighed for at ændre billetter bestilt af Patientrejser. Du finder deres kontaktoplysninger her: Kontakt Patientrejser

Assistance

Udover de muligheder som patientrejser tilbyder ifm. din rejse til behandling og undersøgelse ovre, så har alle passagerer ret til assistance for at komme gennem lufthavnen til og fra flyet, hvis de har behov herfor. Assistance er altid gratis, dog er det vigtigt, at du kontakter vores kundeservice i åbningstiden senest 24 timer før afgang – så bliver behovet noteret på din billet. Du kan læse mere om dine rettigheder og muligheder her: