Over hele Europa spreder DAT’s personale julestemning i luften mens de flyver tusindsvis af passagerer hjem til jul.
Vi har spurgt tre af vores mange dedikerede DAT kollegaer hvordan de spreder julestemning i 30.000 fods højde. Tag med på en hyggelig tur over hele Europa.
Over hele Europa spreder DAT’s personale julestemning i luften mens de flyver tusindsvis af passagerer hjem til jul.
Vi har spurgt tre af vores mange dedikerede DAT kollegaer hvordan de spreder julestemning i 30.000 fods højde. Tag med på en hyggelig tur over hele Europa.
Jul i luften og under sydens sol: Mød Caroline Sæternes
Julen hos DAT handler om mere end bare transport fra A til B; det handler om at bringe mennesker sammen. Hør hvordan Caroline Sæternes fra Norge holder jul.
Lige nu flyver Caroline mellem Aberdeen og Dublin, hvor vi hjælper Loganair, men hun tæller dagene ned til d. 17. december. Her vender hun nemlig næsen mod Danmark for at flyve ruten mellem København og Bornholm helt frem til juleaftensdag.
En anderledes jul under palmerne
For Caroline bliver denne jul lidt anderledes, end den plejer. Når hun lander efter sin sidste tur den 24. december, går turen videre mod varmere himmelstrøg.
Den 25. december har jeg en flybillet til Gran Canaria, hvor jeg har en ferielejlighed. Her skal juledagene nydes i varmen,
Beslutningen om at prøve noget nyt i år kommer af en blanding af eventyrlyst og livets gang. Hjemme i Stavanger er der blevet lidt mere stille, efter Carolines hund desværre sov ind i sommer, og hendes 20-årige datter, Patricia, er stævnet ud på sit livs eventyr. Hun sejler jorden rundt og befinder sig lige nu et sted mellem USA, Fransk Polynesien, New Zealand og Australien.
Vi ser først hinanden igen i januar 2026, så jeg syntes, det var bedst at prøve noget helt nyt i år. Patricia får et tilskud til rejsen i julegave – og så får hun et nymalet hus indvendigt, som står klar, når hun en dag kommer hjem,
Pinnekød og julemagi på forskud
Selvom Caroline rejser væk, snydes der ikke for de norske traditioner. Den store middag står på Pinnekød – en norsk delikatesse af lam, der kræver tålmodighed. Kødet skal udvandes i 36 timer og dampes på pinde i flere timer, indtil smagen er helt magisk.
Da jeg skal arbejde hårdt i december og derefter på ferie, er vi blevet enige om at gemme den store julemiddag, til min datter kommer hjem til Norge i januar. Så tager vi revanche der,
Som at være med i en julefilm
For Caroline er det noget helt særligt at være på vingerne i december. Hun beskriver stemningen i kabinen som scener fra en julefilm.
Jeg oplever hvert år magiske stunder i de kolde lande. Der er en særlig glæde, spænding og sammenhold mellem mennesker ombord. Man kan se, at det glitrer i øjnene på de fleste, og det er stunder, hvor folk samles – også i tankerne om dem, vi savner og som ikke længere er iblandt os,
Pie i cockpittet og hjerterum i Stavanger
Når man flyver meget, finder man julestemningen, hvor man er. Caroline nød for nylig julestemningen i Aberdeen, men det bedste tip til en juleoplevelse kom faktisk i en pause på jobbet:
Vi spiste en lokal pie med bøf, kartofler og grøntsager fra lufthavnen i Dublin. Vi nød den ombord i en pause med hele DAT-besætningen, og det føltes virkelig som en ‘take away’ julemiddag i luften. Den var endda givet af vores skotske kollegaer fra Loganair. Jeg tror også, passagererne kunne dufte den gode julemad, da de kom ombord,
Når hun endelig er hjemme i Stavanger, står hendes dør altid åben – for naboens firbenede venner, der har brug for lidt ro og selskab i juletravlheden.
En flyvende familie og nissehuer: Mød Eline Eskesen Wenstrup
For Eline Eskesen Wenstrup er julen i luften noget helt særligt, men i hvert andet år har hun fast grund under fødderne i selve juledagene. I år går Turen går hjem til mor i Frederikshavn, hvor den står på klassisk dansk julehygge, and, flæskesteg – og så skal man også lige have det lidt barnligt, og se Disney’s Juleshow sammen.
Den lille flyvende familie på Bornholmerruten
Eline flyver både i udlandet og herhjemme, men der er ét sted, hvor stemningen er helt unik. På ruten til og fra Bornholm opstår der nemlig et særligt fællesskab, som man ikke finder andre steder.
Netop i december bliver dette bånd ekstra tydeligt.
Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, fordi folk er glade, og der er en god stemning, så kan man hygge lidt ekstra om folk. Det er som om, alle bare har besluttet, at nu skal vi bare hygge os
Det er dog ikke kun sammen med passagererne, at julehumøret er højt. Kollegaerne er også gode til at forkæle hinanden:
Sidste gang jeg fløj, skulle en af mine kollegaer med som passager. Han havde bagt hjemmelavede småkager og bød på en til turen. Når vi har tid på jorden mellem flyvninger, mødes vi også nogle gange og laver æbleskiver og får et glas gløgg efter dagens tur.
Seks flyvninger og sent hjem til jul
Selvom Eline har fri i år, har hun tidligere fejret julen i uniform. Hun husker tydeligt en specifik juleaften for et par år siden, hvor hun virkelig fik testet juleformen.
Jeg havde ‘vundet’ seks ture juleaftensdag
Det betød en lang dag i luften, hvor hun fløj passagerer hjem til deres familier hele dagen. Selvom hun først landede hjemme i Frederikshavn klokken 23 om aftenen, var det en dag fyldt med glæde.
Det følger måske ikke helt uniformsreglementet, men vi havde alle sammen taget nissehuer på ombord, jeg havde taget juleøreringe på, og vi havde taget julegodter med. Så selvom det var en arbejdsdag, havde vi en utrolig hyggelig dag sammen med passagererne.
Det er en lille flyvende familie,
fortæller Eline om ruten til Solskinsøen.
Vi har rigtig mange gengangere. Det er pendlere og patienter, der rejser frem og tilbage, og dem genkender vi jo, når de kommer flere gange om ugen. Vi er nærmest på fornavn med mange af dem.
Det er netop den stemning, Eline elsker ved at flyve i julen:
Folk er næsten altid glade, og man kan hygge lidt ekstra om dem. Det er som om, stemningen er lidt lettere.
Elines bedste juletips
Når uniformen bliver skiftet ud med civilt tøj, har Eline flere favoritter til at komme i julestemning:
København
En tur i Tivoli er obligatorisk, men Eline anbefaler også en tur forbi La Glace til en kop varm chokolade og et kig på de smukke juleborde hos Royal Copenhagen.
Bornholm
Her glæder hun sig til de mange julemarkeder rundt omkring på øen – især det i Nexø, der bliver endnu større i år.
Malmø
Hvis turen går over sundet, anbefaler Eline en gåtur gennem Malmø for at se de store pyntede juletræer og måske et smut forbi julemarkedet.
Tak fordi du læste med bag uniformen
Vi håber, du nød at få et lille indblik i hverdagen hos menneskene, der sørger for, at du kommer sikkert frem. Hos DAT elsker vi at bringe folk sammen, og uanset om det er på den korte tur over Østersøen eller ude i Europa, gør vi os umage for at skabe den gode stemning ombord.
Skal du også flyve hjem til jul? Husk, at de populære afgange hurtigt bliver fyldt op i december. Så hvis du vil være sikker på at komme hjem til juleanden, gaverne og familien, er det en god idé at booke dine billetter i god tid. Vi står klar til at tage imod dig med et smil.
Rigtig glædelig jul fra alle os i DAT! ✈️🎄