Kan jeg få assistance til at komme til/fra flyet?

Du kan få assistance til at komme gennem lufthavnen, når du skal til og fra flyet. Kørestolsassistance er gratis, men husk at bestille i god tid.

Gratis kørestols-assistance

Der tilbydes gratis kørestols-assistance i alle lufthavne. For at der kan garanteres den fornødne hjælp, skal du kontakte sit rejsebureau senest 48 timer før afgang, så bliver behovet for kørestol noteret på din billet. Booker du billetten senere end 48 timer før afrejse, bestræber lufthavnen sig på at hjælpe bedst muligt, men kan dog ikke garantere assistance.

Vi anbefaler, at du checker ind 2 timer før planlagt afrejse, så har lufthavnen god tid til at hjælpe dig.

Du kan gratis medbringe din egen sammenklappelige kørestol. Vær dog opmærksom på, at denne ofte skal afleveres sammen med bagagen ved check-in – det afhænger af reglerne i lufthavnen. Kontakt venligst din afrejselufthavn for mere information.

Rollator helt til gaten

Du kan i fleste tilfælde medbringe din rollator helt frem til gaten, hvorefter den kommer i lastrummet. Rollatoren udleveres igen sammen med bagagen ved ankomst. Er du meget dårligt gående uden rollator, bør du derfor overveje, om du har behov for kørestols-assistance. Kontakt venligst din afrejselufthavn for mere information.

Assistance ombord på flyet

Vores personale hjælper dig, så godt de kan. Men vi gør opmærksom på, at DATs personale ikke er autoriseret til at:

  • Løfte eller bære passagerer
  • Give passagerer assistance på toiletterne
  • Hjælpe passagerer ved indtagelse af måltider
  • Administrere passagerernes medicin eller på anden måde føre tilsyn med den

Spies kundeservice

Tlf. 70 10 42 00

kundeservice@spies.dk