Pilot hos DAT

Vi flyver ingen vegne uden dygtige piloter, derfor er vi altid på udkig efter disse. Her kan du læse om dine muligheder som pilot hos DAT.

Ved ansøgning som pilot bedes du udfylde vores online ansøgningsskema her.

Karrieremuligheder i DAT

Det skal være udfordrende, udviklende og positivt at arbejde som pilot hos os. Vores træningsniveau og krav er høje for branchen.

I DAT tager vi gerne de lidt skæve opgaver, som stiller store krav til vores folk. Som pilot i DAT, er der god mulighed for at komme ud på spændende ad hoc-opgaver. Vi har blandt andet haft fly i Grønland, Canada, Beijing, Buthan og i store dele af Afrika.

Som nyuddannet styrmand i DAT er tidsrammen typisk fire til fem år for at opnå kvalifikationerne til at blive kaptajn.

I DAT er målet altid, at vores styrmænd bliver kaptajner, og derfor ansætter vi overvejende kandidater, som har ønske om, og potentiale til, at blive kaptajn.

Benefits

Loss of license forsikring

Som pilot i DAT er du dækket af en Loss of License forsikring, som indeholder:

  • Som kaptajn eller styrmand er du dækket med et engangsbeløb på kr. 750.000, hvis du mister din flyvelicens permanent. Beløbet skal sikre, at du kan indfri evt. gæld, der er optaget i forbindelse med din uddannelse til pilot.
  • Er du kaptajn, er der også en løbende udbetaling, der dækker Loss of Licence. Dækningen er på 50 % af din løn og dækker i op til 5 år. Er du efter 5 år stadig uarbejdsdygtig, vurderes din arbejdsevne på generelle vilkår.

Pension og rådgiver

Det er vigtigt for os som arbejdsgiver, at vores medarbejdere er sikret en ordentlig pensionsopsparing. DAT er medlem af Dansk Industri, og vi har valgt at følge pensionssatserne for det generelle arbejdsmarked i Danmark. Ud af et samlet pensionsbidrag på 12% betaler DAT de 8%. I pensionsordningen indgår også en sundhedsforsikring og livsforsikring. DAT har tilknyttet pensionsrådgivere, så du bliver vejledt i at få en skræddersyet pensionsordning, der passer til netop dit behov.

Telefoni

DAT betaler dine udgifter til fastnet- og bredbåndsforbindelse på hjemmeadressen, samt et mobilabonnement til alle kaptajner og styrmænd med 9 måneders anciennitet. Vi stiller en standard mobiltelefon til rådighed.

ID Rejser

DAT tilbyder sine medarbejdere og nærmeste familie, at købe stand-by billetter hos et bredt udvalg af flyselskaber.

Schedule i DAT

Fleksibilitet er en af vores kerneværdier. Vi flyver i hele verden, og er ikke kun begrænsede til faste ruter. Som pilot i DAT vil din schedule være en blanding af ruteflyvning i Skandinavien, ad hoc-ture og flyvning på faste kontrakter.

Da opgaverne er meget varierede, har vi ikke en fast schedule, som for eksempel 5 – 3. Vi har i DAT en schedule, som bliver udsendt ugentligt, gældende for de næste tre ugers arbejde.

Vi kræver fleksibilitet af vores medarbejdere, og fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje. Vi gør altid vores bedste for, at du får fri på dine ønskede fridage. Faktisk bliver ca. 95% af alle rimelige off-requests givet.