Mød din destination

Alpendorf: Et slaraffenland for børne­familier og nybegyndere

13-11-2017

Østrig er en af danskernes favoritter, når skiene skal findes frem, og det er ikke uden grund. Her venter skiløb for alle niveauer, børnevenlige områder og snesikkert skiløb. Den klare favorit blandt danske børnefamilier er Wagrain, men i samme skiområde finder du også den skjulte perle Alpendorf, som giver Wagrain kamp til stregen.

Når du ankommer til Alpendorf, mærker du med det samme den rolige og charmerende stemning der er i hele byen. Destinationen er ikke den største by i Østrig, men her er alt, hvad du har brug for på skiferien og endnu bedre er, at i Alpendorf er det let at have børnene med på skiferie. Her er familiens yngste skiløbere i fokus. Derfor ligger alle hoteller godt placeret i forhold til pisten, så de små ikke skal gå langt i skistøvler. Faktisk er der ski-in/ski-out på de fleste hoteller og du kan stå på ski fra toppen af bjerget og hele vejen ned til hotellerne ad en bred, blå og børnevenlig pist.

I Alpendorf er der også en dansk skiskole for familiens yngste skiløbere. Det giver trygge rammer -både fordi de andre børn og instruktøren er dansk, men også fordi skiskolen er rigtig sjov for børnene. Her bliver der leget, stået på ski og budt på et hav af andre oplevelser. Og så starter skiskolen ved toppen af Alpendorf gondolliften, så det er altså rigtigt let at komme dertil med de små børn.

350 Kilometer pister

Det er ikke kun de mindste, der kan se frem til en fantastisk skiferie. Mens børnene hygger sig i skiskolen, kan I forældre boltre jer på intet mindre end 350 kilometer pister. Alpendorf er nemlig en del af Salzburger Sportwelt, som består af Wagrain, Flachau, Kleinarl og Zauchensee.

Overalt i området er der brede og familievenlige blå og røde pister. Og med et utal af små hytter fordelt rundt i området er det let at få tanket op med noget lækkert at spise og drikke i løbet af dagen - og måske nyde en lille hyggestund alene, mens børnene er på skiskole.

I Alpendorf finder du primært hoteller, et par barer og restauranter samt et lille supermarked. Bevares, det er ikke meget men du kan få alt, hvad du skal bruge på skiferien. Det du til gengæld får, som du ikke får andre steder, er et af de mest børnevenlige områder i Østrig.

Hvis I vil på opdagelse, måske ud og at shoppe eller have en dag væk fra pisterne, så er der heller ikke langt til en lidt større by. I kan nemlig tage skibussen til St. Johann, som er en rigtig hyggelig by med masser af stemning og ikke som en af de mange satellitbyer i Alperne. Det giver byen en charme og varme, og her er der masser af butikker, restauranter, caféer og faktisk også en Domkirke, hvis du vil være lidt kulturel på skiferien.

Sådan ser en boulevard ud, når man er skientusiast og gerne vil have god plads.

Danske drevet hotel

Blandt hotellerne i Alpendorf er Hotel Rothirsch, som bliver drevet af det jyske skirejsebureau Danski. Her er alt personale dansk, hvilket gør det endnu mere trygt for både små og store skiløbere. Hotel Rothirsch er indbegrebet af en børnevenlig skiferie. Her er der børnevenlige guider, en børnemenu der ikke består af pomfritter hele ugen, legerum, et ugeprogram kun for børn og meget mere. Her er der altså masser af aktiviteter for de mindste, som ikke består af en skærm - alt imens kan du nyde lidt alenetid med din eventuelle partner.

Hotellet har også deres helt egen maskot, Pandaen Pingu, der elsker at stå på ski, lege med børn og uddele bløde kram. Han er garant for en fantastisk skiferie for hele familien og spreder varme, glæde og hyggelige stunder på hele hotellet.

Der findes ikke noget smukkere end Østrig om vinteren.

Familieskiferier siden 1981 

Alpendorf er en fantastisk destination, når hele familien skal på ski og hvis der er nogen, der har stor erfaring med at arrangere skirejser for hele familien, så er det netop Danski. Bureauet har siden 1981 sendt tusindvis af danske familier på skiferier til Alperne, og når Danski finder nye steder, er det meget vigtigt, at det er familie- og børnevenlige destinationer.

Her kan du altså slappe af og med ro i maven bestille årets familieskiferie, hvor der er tænkt på det hele. Det skal være hyggeligt og nemt at have børn med på skiferien, og det lever Alpendorf i den grad op til.

Faktisk tilbyder Danski også, at du kan låne rejseseng, klapvogn, højstol og børnesele. Så er der endnu mindre, du skal tænke på at pakke, når hele familien skal på ski. Så du kan i det hele taget se frem til en fantastisk skiferie for både store og små skiløbere i Alpendorf.

Facts om destinationen

Skiløbet: Se frem til fantastisk skiløb i ét af Østrigs største skiområder med hele 350 kilometer pister. Her finder du intet mindre end 119 kilometer blå pister, 189 kilometer røde pister og 42 kilometer sorte pister. Her er der altså noget for enhver smag, men især familiens yngste skiløbere og nybegyndere vil elske området og de brede boulevarder.

Alpendorf i tal: Den længste nedfart i Alpendorf er 10 kilometer, det højeste skiløb er 2.188 meter og der er 100 lifte i området. Der er mulighed for off-piste og for dem, der skal have ekstra spænding, er der også en fun-park.

Dansk skiskole: I Alpendorf tilbyder Danski dansk skiskole helt ned fra 3-års alderen.

Dansk hotel: Bo på Hotel Rothirsch, som Danski driver med dansk personale. Alle ophold er inklusiv halvpension og de mange børnevenlige arrangementer. Hotellet ligger lige ved en blå pist, så du kan stå på ski helt til hotellet hver dag.