Verdens mest populære tegneserie vender tilbage
35 tegneseriehæfter på dansk er det blevet til, siden den gæve galler Asterix dukkede op første gang i 1959. René Goscinny og Albert Uderzo skabte en verdenssucces med den allerførste fortælling.
Sidste skud på stammen er ”Asterix i støvlelandet” - det første nye album i to år og samtidig det tredje album fra makkerparret Ferri og Conrad, der overtog arbejdet med at videreføre verdens mest populære tegneserie i 2011, da Albert Uderzo gik på pension.
Albummet rummer en byge af øretæver og brækkede tænder, som vil begejstre fans af røverhistorier, uforlignelige ordspil og verdenshistorie set med nye briller. Tilblivelsen af det nye epos har været velvilligt overvåget af Albert Uderzo, der er født i byen Fisme i Marne-distriktet i Frankrig, kun et Obelix-stenkast fra storbyen Reims. Uderzo har italienske forældre, hvilket jo sætter såvel det aktuelle album som romernes generelle rolle i den løbende fejde med gallerne fra den lille landsby i et endnu mere interessant perspektiv.
Det er Uderzo, der har tegnet de mange finurlige typer i Asterix-universet. René Goscinny, der var en fransk-polsk forfatter og humorist, skabte fortællingerne, som så blev omsat i streg. Goscinny døde i 1977 og var også ham, der fortalte historierne om Lucky Luke sammen med tegneren Morris og Iznogood sammen med Jean Tabary.
Obelix træder i karakter
I dag er det Jean-Yves Ferri, der skriver teksterne, og Didier Conrad, der tegner til. Og så er der den særlige krølle på den nye fortælling, at Obelix har fået en mere central rolle i historien.
- Obelix er ikke så enfoldig, som han virker. Han er seriens mest barnlige figur og dermed også den, som bedst kan tænke sig at udvikle sig. Anatomisk set er han den mest lunefulde. I løbet af de forskellige album har hans proportioner ændret sig meget. Det virkede naturligt for Jean-Yves og mig at give ham en større rolle end sædvanligt. Denne gang er det virkelig Obelix, som styrer løbet og historien, forklarer Didier Conrad.
Oprindelig tegnede Uderzo som nævnt til Goscinnys manuskripter, men efter dennes død begyndte han selv at skrive teksterne til serierne, selvom der på forsiderne af disse ofte står ”Goscinny og Uderzo”. Derfor skal der nok være inkarnerede nørder derude, der kan kende forskel på stil og indhold, selvom man altid har været meget nøjeregnende med sprog og tone. Det hedder sig, at alle oversættelser af de forskellige album foregår på den måde, at de oprindelige tekster på fransk først bliver oversat til for eksempel dansk og derefter tilbage igen til fransk. Er resultatet helt ad Boulogne til, bliver oversættelsen kasseret.
Forlagets druide Getafix kan se i de forskellige statistikker, at Asterix albums i dag er blevet oversat til mere end 107 sprog og dialekter. Med assistance fra værktøjet Exlibris har han metodisk gennemgået dem alle, så det der med at gallerne ikke er så gode til sprog, det må romerne altså længere ud på landet med.
Et nyt Asterix-album er i øvrigt altid en verdensbegivenhed. Det bekræfter Charlotte Raun, der har det fede job at være marketingchef på Asterix-udgivelser hos Egmont Publishing.
- Jamen, det er altid et stort øjeblik, når der udkommer et nyt Asterix-album. Det er faktisk en verdensbegivenhed. Det er verdens mest populære tegneserie, og vi er stolte af at udgive denne danske version, som er særdeles kyndigt oversat af François-Eric Grodin, der mesterligt har fordansket Asterix siden 2001, siger Charlotte Raun.
