Aalborg Universitet:

Et protesttog fra Nordjylland banede vejen

Af Kim Reich

I december 1969 kørte to særtog fra Aalborg til København. Ombord var omkring 1.000 nordjyder, der var stærkt utilfredse med at etableringen af et universitet ved Limfjorden skulle tage så lang tid.

Man kom til en hovedstad, der stadig var præget af ungdoms- oprøret året før. Det var dengang undervisningsminister Helge

Nielsen blev kaldt ”Onde Helge” og bølgerne gik højt i univer- sitetsmiljøet. Man protesterede mod alt og alle i kølvandet på maj-revolutionen i Paris og nu var det altså nordjydernes tur. Det var benzin på bålet, at det nye Roskilde Universitetscenter, også kaldet RUC, stod klar før man var klar med et universitet i Aalborg. Også her stod Helge Nielsen, der var radikal, så meget for skud, at nordjyderne både fik mobiliseret sig selv og flere nordjyske politikere, hvoraf den mest markante var socialdemokraternes Jens Risgaard Knudsen. Parolen var ifølge partifællen Knud Heinesens erindringer: ”Helge har Roskildesyge”. Den måtte kureres og derfor havde demonstranterne søgt om tilskud til rejsen i Aalborg Byråd, men der ville man ikke støtte uden- omsparlamentarisk virksomhed om end der mere anonymt blev indsamlet 50 kr. til turen.

Limfjordsuniversitetet

Det første lokale initiativ til oprettelse af en institution for videregående uddannelse i Nordjylland blev taget af Aalborg Erhvervsråd allerede i 1961. Formålet var at sikre, at man ikke blev forfordelt, når staten investerede i nye universiteter, hvor først Odense og siden Roskilde var kommet i betragtning. Og åbenbart var protesttoget en succes, for allerede året efter turen til hovedstaden blev det i 1970 besluttet at etablere et universi- tetscenter ved Limfjorden, så historien lader ane at debatten om et Danmark i ubalance ikke er af nyere dato.

Aalborg Universitet blev skabt gennem en fusion af en række etablerede institutioner kombineret med oprettelsen af et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og teknisk-naturviden- skabeligt fakultet i 1974. Den ældste af de uddannelser, der i dag er tilknyttet universitetet, er landinspektøruddannelsen, der blev oprettet i 1768. De øvrige er Handelshøjskoleafdelingen

i Aalborg (oprettet i 1920), Statens Byggeforskningsinstitut (oprettet i 1947), Esbjerg Teknikum (oprettet i 1955), Aalborg Teknikum (oprettet i 1963), Den Sociale Højskole i Aalborg (oprettet i 1966), Danmarks Ingeniørakademi i Aalborg (oprettet i 1967) og Handelshøjskolen i Københavns Aalborgafdeling (oprettet i 1969)